COVID-19 info

Til vores patienter i tandklinikken i Auning.

Sundhedsstyrelsen har den 17/3-2020 besluttet, at sundhedsvirksomheder skal lukke ned for almindelig behandling til slutningen af juni 2020.
Det betyder, at vi som tandlægepraksis kun må behandle patienter med kritisk sygdom i mundhulen i denne periode.

Vi vil naturligvis sikre, at I kan komme i kontakt med os og kan blive behandlet, hvis vi vurderer, at der er behov for dette. Vi holder derfor åbent for nødbehandlinger.

Der er telefontid hver dag fra kl 8-9.30.

Vi vil bede jer om at bruge håndsprit, som står fremme i venteværelset. Hænderne skal gøres fugtige i 30 sekunder, gnubbes indtil de er tørre på håndryg, håndflade og mellem fingrene. 

I vil møde os på klinikken med værnemidler: mundbind, handsker og briller. Vi har enten kittel på eller skifter tøj mellem hver behandling. Vi tager alle de hygiejniske forbehold som Sundhedstyrelsen foreskriver.

Der vil være meget få patienter i klinikken/venteværelset. Vi skal informere jer om, at det er vigtigt ikke at møde op på klinikken, før I har en aftalt tid. Det betyder, at vi gerne vil have en telefonisk kontakt med jer, før I kommer på klinikken.

Vi må naturligvis ikke behandle patienter med symptomer på COVID-19. Det vil sige feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og åndenød.
Hvis du har behov for tandlægehjælp og har symptomer på COVID-19, skal vi vurdere, om det kan vente, til du har været symptomfri i 48 timer. Hvis behandling er nødvendig før dette, vil det blive en hospitalsopgave.

Vi håber på jeres forståelse. Vi er her - hvis du har brug for os.

Med venlig hilsen
Tandlægerne i Auning
Käthe Thøgersen og Sarah Trier

COVID-19

Sundhedsstyrelsen har den 17/3-2020 besluttet, at sundhedsvirksomheder skal lukke ned for almindelig behandling til slutningen af juni 2020.
Det betyder, at vi som tandlægepraksis kun må behandle patienter med kritisk sygdom i mundhulen i denne periode.

Vi holder derfor åbent for nødbehandlinger. Der er telefontid hver dag fra kl 8-9.30.

Læs mere her