Eftersyn

God daglig mundhygiejne og regelmæssige tandeftersyn er afgørende for dine tænders sundhed. Nogle har behov for eftersyn en enkelt gang årligt, mens andre har brug for flere eftersyn – fx i et behandlingsforløb.

Vi vurderer dit behov, fastlægger din risikoprofil og placerer dig i kategorierne grøn, gul eller rød. Herefter aftales om nødvendigt en behandlingsplan.

Tandrensning

De fleste bør få en tandrensning 1 gang om året. Der kan være indikation for tandrensning oftere, hvis der er sygdomsaktivitet. Rene tænder er sunde tænder. Det øger muligheden for at bevare tænderne stærke gennem livet. Regelmæssige eftersyn klares i de fleste tilfælde af vores dygtige tandplejere.

Tandplejerens arbejdsopgaver:

  • Regelmæssige undersøgelser og forebyggende behandling ved parodontose og huller i tænderne.
  • Individuelle behandlingsplaner i samråd med tandlægen.
  • Parodontosebehandling
  • Slimhindeundersøgelse.
  • Rådgivning om bedre mundhygiejne og protesepleje.
  • Rådgivning om dårlig ånde, mundtørhed, svamp m.m.

Vil du vide mere om tandlægeeftersyn?
Ring på telefon 86 48 10 61 eller skriv til os her:

 

Velkommen til Tandlægerne i Auning